Billigt fitness udstyr boksning
august 28, 2023

Billigt fitness udstyr til motionsboksning

By bdmcx

Boksning er en fantastisk træningsform, som ikke bare hjælper dig til bedre kondi, men faktisk også kan have stor positiv effekt på dit mentale helbred.

Til gengæld er boksning også en motionstype, der kræver en del udstyr, for at man kan komme i gang. Det holder nogle fra at begynde.

Heldigvis findes der masser af prisvenligt bokseudstyr, så du ikke behøver lade penge være en undskyldning for at komme i gang med at motionsbokse.

Boksehandsker – den hårdtslående kerne i dit udstyr

Det er svært at forestille sig boksning uden gode boksehandsker. Handskerne beskytter dine hænder og håndled, når du slår på din boksepude (se længere nede).

Handskerne beskytter selvsagt dine knoer, men de giver også den rette støtte. For nybegyndere kan handsken også hjælpe til korrekt ’knytte teknik’. Eksempelvis er det vigtigt at have tommelfingeren udenpå knytnæven, når man slår i boksning.

Altså er boksehandsker et must i dit fitness udstyr. Heldigvis er der et stort udvalg og mange til budgetvenlige priser.

Slå dig løs med boksepuden

Du skal selvfølgelig også have noget at slå på, og her kommer boksepuden ind i billedet. Den giver dig mulighed for at øve præcise slagkombinationer og slagteknikker.

Der er flere overkommelige boksepuder tilgængelige, som også er velegnede til begyndere. Du kan også overveje at købe en brugt.

Skal din boksepude stå derhjemme, så vær opmærksom på, om dit loft kan bære det, før du køber en hængende model. Alternativt kan du købe en stående.

Beskyt hænder og tænder med fitness udstyr

Det er også muligt at træne boksning uden handsker på. I så fald er det stadig en god idé at passe på sine hænder, og det kan du bruge håndbind til.

Håndbind er noget virkelig billig fitness udstyr, som nærmest kan ligne en forbinding, du vikler om hånd og håndled. Det støtter op om knoer og håndled, når du slår. I øvrigt kan du typisk vælge mellem en række farver, så du kan personliggøre det lidt.

Skal du træne slag med en partner, bør du også have tandbeskyttere på. Ikke fordi I behøver slå hinanden i hovedet, men man kan jo ramme forbi puden eller vælte. Hellere være på den sikre side, så du fortsat kan smile smukt efter træningen!

Alt det udenom slagene

Boksning handler ikke kun om at slå hårdt, for at være god. Det handler i høj grad også om styrke og kondition. Derfor er det en god idé også at overveje fitness udstyr som en træningsmåtte, håndvægte, sjippetov eller gode løbesko.

Med det fitness udstyr, kan du træne alle de andre dele af motionsboksning og kun øge dine færdigheder. Bonussen ligger også i generel optimering af din form.

Træningsmåtten kan også bruges til udstræk. Har du en hviledag, kan du faktisk få en hel del ud af yoga eller bare at strække ud i lidt tid. Det er godt for din krop og dine muskler, øger din smidighed og hjælper din restitution.

Klar, parat, boks!

At komme i gang med motionsboksning behøver altså ikke at tømme din pung. Med korrekt, billig fitness udstyr kan du nemt begynde din rejse mod bedre styrke og kondition allerede i dag.

Skal du prioritere med budgettet, så vælg sikkerhed først, selvom det kan være en lidt kedelig tanke. Du kan øge kondition og lære slagteknik uden at have alt udstyr.

Vær sikker på, at det du køber, er af ordentlig kvalitet. Det kan godt lade sig gøre, at købe budgetvenligt bokseudstyr, men du behøver ikke at gå på kompromis med kvalitet.